Frugthøst

2020-12-27 0 Af Fru Holst

Høsten startede tidligt i 2018

Allerede da vi drog i sommerhus tidligt i august, var det muligt at høste fra haven. Det var overvældende og der kom hurtigt gang i syltningen.

Tomater, blommer, æbler, blåbær og figner høstet og medbragt på ferie. August 2018

Blommerne var de mest følsomme og blev hurtigt lavet til blommemarmelade. August 2018

Lokal høst af 4 kg brombær blev til brombæble marmelade. August 2018.

Brombæble marmelade. August 2018

Lokal høst af mirabeller blev til lige så meget mirabæble marmelade.

Og som rosinen i pølseenden blev den lille pose blåbær til et nogle glas blåbær marmelade med vanilje.

Æbleskud

Æblerne i haven, får lov at hænge på træerne om efteråret medens de bliver spist. Det er en luksus som harmonerer rigtig dårligt med også at lave cider. Derfor går jeg på æbleskud langs S-togsbanen, udstyret med høstkurv og plukkestang.

Æblerne skal efter høst helst ligge og modne, til de bliver melede, inden de skal mølles. Alle æbler der har råd eller skader kasseres. 

Først vaskes æblerne grundigt i rent vand, og det enkelte æble tørres i et rent håndklæde.

Herefter halveres og mølles æblerne.

De møllede æbler henstår et par dage for at safte. Gæringen starter.

De møllede æbler presses og æblemosten er klar til at sætte over til yderligere gæring.

Efter omstikning og passende gæring fyldes cideren på helt rengjorte og tørrede flasker.

Efter et par måneders lagring, smager cideren bedst.