Forskellige bed typer
Det skal være nemt! – selvvandende eller gravefrit
“Et selvvandende bed”
Det er måske store ord, men at lave et såkaldt Hügel-bed hjælper enormt med vanding i tørre perioder igennem flere år. Bedet gemmer på forveddet materiale en 1/2 meter nede, materiale som de fleste ville have kørt på lossepladsen. Materialet skal blive i haven og sættes på arbejde, være svampen der suger vand, når der er rigeligt og som afgiver vand i tørre perioder. Her er et af højbedene gravet ud og klar til montering:
1) Træ og grenaffald, som Kamma 4 år var super til at finde i haven, blev lagt nederst (bag grensaksen ligger noget af kvaset).
2) 20 cm grenaffald og kvas blev trampet ned af Kamma og ler lagt på, som Holger 1 år vandede ned imellem kvaset og grenene (leret ses til højre i jordbunken).
3) Hvad du har af græstørv eller “ukrudt” kan lægges som næste lag (græstørv lægges med rødderne opad).
4) Komposten blev åbnet og et lag delvist omsat køkkengrønt blev blandet med muldjorden ovenpå ler- og kvasblandingen, vel og mærke efter at børnebørnene havde leget med mylderet af kompostorm og givet hønen nogle af ormene.
4) Kamma pakkede bedet ned med brugt strøelse fra hønen og rent halm ovenpå, således det ligger og varmer op til jordtemperaturen er over 10 grader inden det bruges til frilandstomater, der sættes ud i medio maj måned.
Tro mig, både Kamma, Holger og mormor havde en fest i haven den lørdag.
Her er frilands-tomatbedet fra 2020, i en sommer med tørkeperioder, hvor tomaterne ikke oplevede store udfordringer, frilandstomaterne blev vandet ca. 2 gange med vandslangen.
Jeg bruger halm som jorddække imellem tomaterne, højbedene er af træ og der ligger træflis imellem højbedene, det hjælper alt sammen med til at holde på vandet.
Læs også om hvordan alle de dejlige tomater henkoges som konservering til vinterbrug.
Rabarbermarken
Den fik også et selvvandingsområde under to nye buske med honningbær hvor der også gror rabarber og med tiden ramsløg.
Det gamle rådne rønnebærtræ blev dog på overfladen til glæde for biodiversiteten, der blev boret nogle huller i det, for at tiltrække nogle bier.
Her er hullet gravet, hønen hjalp til.
Forveddet materiale lagt i hullet.
Ler lagt over det forveddede materiale.
Omvendte græstørv er lagt ovenpå.
Muldjorden lagt øverst og klar til beplantning
Gravefrit bed og kartofler dyrket i halm
Mona længere nede ad vejen tilbød spirede kartofler og det kunne jeg ikke sige nej til, bare 10 – 15 stykker til at udfordre en gravefri dyrkningsmetode på et lille område der ikke tidligere havde fået en kærlig hånd.
Det værste ukrudt blev fjernet, og med en greb lavede jeg nogle lufthuller ned i jorden
Et pænt lag kompost blev lagt på.
Inden kartoflerne blev lagt på spredte jeg et lag hampe-strøelse ud, strøelse jeg normalt anvender under hønen.
Så er de spirede kartofler lagt ovenpå jorden.
Sidst men ikke mindst, halm og vand. Det første lag er kun ca. 10 cm, men det skal udbygges til at være i alt 30 cm, således kartoflerne også føler de er blevet hyppet.
Tak for inspirende beskrivelser! Vi er nu på andet år igang med udvidelse af køkkenhaven. Vi har stor succes med kartofler under tang. Tangen ligger og bliver udvasket på et fliseareal, så det mindsker salten. Tangen holder på fugten i jorden og, tror jeg, reflekterer solen stråler, så det også hjælper på at bevare fugten i jorden (vi bor ikke så langt fra Roskilde fjord. Vh Jette
I er heldige, med direkte adgang til tang, og rigtig god ide at lægge det til udvaskning.
Først tusind tak for dit flotte og store arbejde med artiklerne. Rigtig lærerig læsning. Jeg vil selv eksperimentere med kartofler i min have og havde tænkt mig at bruge en kombination af mos og græsafklip. Min undrende eller spørgsmål går på om kartoflerne bruger tangen/hamp/halm til at optage næring fra eller om det mere har funktion som fugtbevarelse, hvorfra kartoflen kan optage vandet/fugten? Hvis det er næringoptagelse kunne man måske forestille sig at der kunne bruges kompostaffald også. Fx et lag med halm, da kompost, så hamp, herefter lægge kartofler og halm i toppen? Igen mange tak for god inspiration og læsning.
Hej Mikkel
Kartoflerne sætter rødder ned i den bund du lægger kartoflerne på. Det du lægger ovenpå benyttes til at skærme for solen (undgå solanindannelse i kartoflerne, det er giftigt og gør dem grønne) og det holder på fugten, der er ingen næringsoptagelse fra halm og tang. Tang har så den fordel at snegle ikke bryder sig om at bevæge sig i det, hvis det er ålegræs, er det også meget svært omsætteligt, det ligger længe.
Jeg bruger altid et stort lag kompost i bunden af bedet, inden kartoflerne lægges, det skal de vokse af.