Rododendron

Drømmen om et bed med rododendron

Vi klippede hæk i en uendelighed.

Græsset lod vi gro, det er utrolig pænt når det står og svajer i vinden, men pas på – året efter opdager man alle frøene er smidt til spiring inde i bedene – det er ikke en holdbar løsning at bruge almindeligt græs hvis det skal have lov at stå at svaje i vinden med frøstande!

Hækken skulle væk og erstattes af rododendron, en drøm jeg har haft siden barndommen, men hvis jeg i 2011 havde vidst at jorden til etablering er ekstrem klimaskadende, havde vi valgt en anden hæk. Fremadrettet skal påfyldning ske med ikke klimaskadende surbundsjord.

Rododendron kræver minimal pasning i løbet af året. De kvitterer med en overdådig blomstring og gode dufte fra april til ind i juli måned. De giver et stedsegrønt udtryk der kan benyttes som hæk.

Udsnit af navr-hæk og en lille rodo-børnehave. Maj 2011.

Nu er hækken væk. Oktober 2011.

Arbejdet med det nye bed er i gang. Oktober 2011.

Så er det hårde arbejde overstået. Oktober 2011.

Og så venter vi på det bliver en tæt hæk. Juni 2012.

Årets arbejde i et bed med rododendron

Plantning eller flytning              Gødning              Pasning
Tid. Bedst i efteråret (sep./okt.) så planten kan få fat inden vinteren Tid. Med let hånd når blomsterne begynder at springe ud. Måske. Nip visne blomster / frøstande hvis flere blomster ønskes næste år
Sted. I 40 cm dybt lag surbundsjord i et bed med godt dræn, der må ikke samle sig vand i bedet

Rododendron har mange rødder i overfladen og må aldrig sættes mere end ca. 5 cm dybere end de stod før flytning.

Hvis der efterfyldes med surbundsjord årligt, må der ikke fyldes mere end ca. 5 cm på.

Måske. Og evt. en smule lige efter blomstring til sikring af tilvækst og næste års blomstring

Der må ikke gødes efter 1. juli

Nødvendigt. Lug en gang om året. Hvis bedet ligger et sted med mange ukrudtsfrø der flyver, skal det nok luges 2 x årligt.

Sørg for at bedet ikke udtørrer

I frost og sol lider de stedsegrønne hvis ikke de kan trække vand, sørg for at bedet er rigelig fugtigt før en evt. frostperiode

Hvordan. Når planterne flyttes skæres med en skarp spade hele vejen rundt i en lidt mindre diameter end plantens overjordisk udbredelse. Den skarpe spade beskadiger rødderne mindst muligt. Let planten op af hullet ved brug af spaden i dybden ind under planten. Hvordan. Brug ren kemi til rododendron – NPK 14-3-15

Økologisk gødning kan sætte en gæring i gang der begrænser surbundsjordens levetid

Måske. Om efteråret fjernes blade fra bedet således evt. svampesygdomme i de løvfældende rododendron ikke smitter fra år til år. Jeg har aldrig gjort det, æbler og blade fra æbletræerne har fået lov at falde og blive liggende.

Plantevalg

Sammensætningen af planter er valgt således der er mest mulig variation i løvet. Der er en blanding af stedsegrønne og løvfældende rododendron. Der er blandet andre surbundsplanter ind også. Det giver noget at kikke på når rododendron ikke blomstrer.

Efter 3 år ligner det en hæk. Efter 5 år er vi dækket af et tæt grønt løv og kan tage blomstrende rododendrongrene ind til vaserne uden at vi høster en hel plante.

I forgrunden Rex Type Hansen, bagved til venstre Silver Dane, bagved til højre Stewartia pseudocamellia. Juli 2014.

I forgrunden en Makinoi med flotte lancetformede blade, længere bagved en mørkerød japansk løn og lige bagved en statelig calophytom Dominik. Bemærk desuden den orangeblomstrende Nakaharai helt ude i baggrunden. Juli 2014.

Calophytom Dominik i fuldt pink flor og Silver Dane i starten af blomstringen. April 2015.

Starten af blomstringen fra havesiden. April 2015.

Fuldt flor og tæt hæk på en gråvejrsdag. Maj 2015.

Stewartia pseudocamellia i røde efterårsfarver og for sine fødder en Makinoi med lancetformede blade til venstre og en løvfældende azalea Cannons Double til højre. Oktober 2016.

Planterne i beddet:

  • Ingrid Muus
  • Mosers Maroon – rød tilvækst og meget smukke røde blomster, meget sen i udspring
  • Nakaharai – yndigste klokkeblomster i juli måned
  • Løvfældende Azalea
    1. Luteum pontica + et rodskud – helt gul og duftende
    2. Glowing Embers – orange
    3. Gibraltar – orange
    4. Jack A Sand – en meget fin tekstur og flammende orange og lyserød
    5. Persil hvid med gul plet
    6. Golden Eagle – orange
    7. Golden Sunset
    8. Feurwerk – rød
    9. Klondyke – gul
    10. Apple Blossom – laksepink
    11. Nabucco – intens rød
    12. Cannons Double – fyldte orangerøde blomster med gul tegning
  • Goldprinz
  • Taliense Wolly Dane
  • Williamsianum Tromba
  • Rex Type Hansen – ingen blomster, men et utroligt spektakulært løv med de største blade der kan tænkes
  • Taliense CW (fra vilde frø samlet i naturen) 1998 – dufter af kanel
  • Bureavii Hydor Velvet (eller Great Dane)
  • Prunifolium – blomstrer i juli/august
  • Garten Director – hvid med lyserød knop –tidlig i udspring
  • Viscy
  • Blueshine Girl – hvid med cremegul knop, meget lang blomstringstid og tidlig i udspring. Vindfølsom.
  • Scyphocalyx – orangerød rigtblomstrende stedsegrøn
  • Halfdam Lem –flotte rode blomster som bliver let affarvet
  • Polarnacht – sen I udspring, fortrækker lidt skygge
  • Stewartia Speudocamellia – blomsterne blæser af hvis vinden er hård, har kun blomstret en sommer på 6 år
  • Scarlet Wonder
  • Eizprinsesse x 7 – udenfor blomstringstiden ligner den buksbom i løvet
  • Concinnum var. pseudoyanthinum – Vildart med duftende løv – Violet – FANTASTISK DUFT
  • Calophytum Dominik – Pink med vinrød ganeplet, flot langt løv, meget tidlig i udspring
  • Silver Dane
  • Rododendron globigerum ” Sticky Dane” – ingen blomst det første år
  • Benved fra genboens have
  • Acer palmatum – ”Garnet”
  • Bureavii ”Best Dane” – sød lille hvid (lyserød i udspring) og længe blomstrende sag
  • Makinoi – lancetformede blade – ligner en stor snebold når den blomstre

Konklusion

Rododendron er fine at bruge som hæk og det kan sagtens gøres med forskellige arter, det bliver hækken blot mere interessant af.

Der er ikke meget arbejde med hækken sammenlignet med den tidligere navr-hæk.

Alle der går forbi elsker hækken i fuldt flor. Den bliver fotograferet hele tiden og sikken en masse snak man kan få over sådan en hæk.

Følg udviklingen i indlæg på Menuen.